2020 er året hvor vi tør bruge nye formater og nye farver!
I dette blog-indlæg giver vi vores bud på 5 flise-trends, som har taget vores boligstyling og -indretning med storm.
Selvom vi allerede er henne midt i november, i et år som har budt på store ændringer i de fleste danskeres hverdag, synes vi det er på plads at se lidt på de trends, som har hersket (og stadig gør det – i stor udstrækning) i 2020.
I vores daglige virke som fliseforhandler, kan vi nemlig se nogle helt klare tendenser, som vi også forventer vil fortsætte ind i 2021:
Colorsplash
Okay, det her er, efter vores vurdering, en af de største trends for fliser i 2020. Det er super tydeligt, at rigtig mange danskere i dag, tør tage “en chance” med farver og udformning, når det kommer til fliser, som skal opsættes i mindre arealer. Her tænker vi for eksempel over køkkenet, i brusenichen eller som paneler i entreen.
Ud over farverne, som lige så stille begynder at snige sig ind i danskernes, før så neutrale, hjem, er flisernes klassiske kvadratiske eller rektangulære formater også blevet udfordret af “nye” formater som hexagoner (den sekskantede flise), diamantformede fliser og mosaikker, som fås i alverdens skønne former og formater.
Hvis du også gerne vil have farve i dit hjem, kunne du eventuelt tjekke vores kollektion af farvede fliser ud:
Farvede fliser
Eller du kunne browse lidt i vores kollektion af hexagoner, som kan bruges alle steder i din bolig, både væg og gulv:
Hexagoner
Go big or go home
Ja, altså det lyder jo som noget fra en dårlig amerikansk b-film, men det er virkelig en af de aller største og mest udbredte trends i 2020 – fliserne må nemlig meget gerne være store, og helst så store som overhovedet muligt!
På gulve ser vi mere og mere fliser helt op i størrelsen 120×120 cm. De dage, hvor 30×30 cm. og 30×60 cm. var standarden er altså længe ovre.
I dag snakker vi ofte så store fliser og så små (og få) fuger som muligt.
Som vægfliser, både i bad og bag køkkenet, er de helt store “slabs” også ved at vinde terræn. Og når vi skriver slabs, så mener vi fliser, der som minimum måler 120×240 cm. JA du læste rigtigt! En flise med disse mål (og også større) vil kunne fungere som en fantastisk smuk og praktisk bagvæg i brusenichen eller over køkkenet (eller hvor du ellers har lyst til at bruge den). Der vil altså være lige præcis 0 fuger, hvis der sættes en enkelt slab op i stedet for mindre fliser.
Ud over det praktiske ved denne type flise, giver det muligheder for helt absurd smukke glasurer, som virkelig kommer til sin ret på disse kæmpe slabs. Både marmor, terrazzo, onyx, metal osv. osv. er så smukke i kæmpeformat, at de næsten kommer til at udgøre et lille stykke kunst, der hvor de anvendes.
Du kan se hele vores kollektion af slabs, hvis du trykker her:
Storformat
Nature inside
Den næste trend, vi skal snakke lidt om, er det her med at bringe naturen ind i vores boliger. I Danmark, og generelt i Norden, er vi glade for at kunne lukke så meget lys og luft ind i vores boliger. Dette ses ofte ved vores store vinduespartier, hvor ude- og inderum næsten får en usynlig overgang.
Ved at vælge fliser, som imiterer natursten, kan du altså bringe en endnu større følelse af organisk natur ind i dit hjem.
Fliser er ekstremt hårdføre, kræver ikke løbende pleje og er nærmest umulige at slide op – du kan derfor få det bedste fra begge verdener ved at vælge fliser med et naturligt sten-design. Herunder ses en af vores mest populære fliser, når det kommer til naturtro sten-fliser. Giv den et kig, hvis det måske kunne være noget for dig:
Onyx&More Golden Porphyry Flise
Onyx&More er en serie af keramiske fliser, hvor inspirationen kommer fra naturens Onyx-sten.
I naturen kan lyset passere gennem Onyx-stenen og derfor kræver det en højteknologisk produktion at kunne lave disse keramiske fliser. Flisen har en fantastisk dybde i farvespillet og man får virkelig en fornemmelse af ægte Onyx.
Flisen kommer i en overflade som kaldes “slate-hammered”, hvilket betyder at den har en overfladestruktur meget lignende ægte natursten.
Golden Porphyry er en mørk sten med store lyse krystalliseringer og med et hint af gyldne krystaller.
Eller hvad med at skabe et baderum, med naturlige spa-agtige vibes? Hvis du bruger vores mosaikker med afrundede natursten, sammen med elementer af træ og grønne planter, så har du den perfekte afslappende og organiske atmosfære:
Lombok Mosaik
Lombok-mosaikken er autentiske, runde natursten opsat på net.
Stenene har en blød overflade og er meget velegnede til badeområder, hvor man ønsker at skabe en organisk, naturlig velværefølelse.
Terrazzo
Terrazzo-trenden er kun i sin spæde start, men vi er helt sikre på at vi kommer til at se meget mere til den i 2021.
Skabelsen af ægte terrazzo er et helt håndværk i sig selv, og nu er det altså muligt at få alle de gode egenskaber fra klinker kombineret med terrazzoens fabelagtige udseende.
I vores kollektion af terrazzo-fliser er der både terrazzo i neutrale og klassiske farver og i spændende nye farvekombinationer.
Terrazzoen passer ind i de fleste danske boliger, både ældre huse og hvis man ønsker at give nybyg et mere personligt præg. Ud over at terrazzo er æstetisk smuk og bringer personlighed ind i de rum, hvor det anvendes er det også en meget praktisk flise i forhold til synligheden af sand mv., som ofte vil være en overvejelse, hvis fliserne f.eks. skal anvendes i en entre.
Tror du terrazzo kunne være noget for dig? Så kig lige vores flotte kollektion i gennem her:
Terrazzo
Precious Stones
I dag er produktions-teknologien i forhold til fliser så vanvittig udviklet, at man kan lave fliser, som nærmest 1:1 imiterer natursten som marmor og onyx.
For at skabe oplevelsen af ægte marmor eller onyx, kræves det at der skabes en visuel dybde i flisen. I naturen kan lys passere gennem f.eks. onyx, så derfor skal der altså skabes en illusion af dette i den keramiske flise. Det er svært – men når det lykkedes er der ingen tvivl om at disse fliser kan bringe noget varme og eksklusivitet ind i boligen, hvor det anvendes.
Hvis du gerne vil anvende fliser med et eksklusivt udtryk, så prøv lige at se vores smukke kollektion af onyx-fliser (Vi tror på at onyx kommer til at være en stærk konkurrent til den klassiske marmor, da det kan bringe en varme og naturlighed ind i din bolig)